Lyngby Dyrehospital er landets ældste privatejede dyrehospital for familiedyr.
I 2023 kunne vi fejre 85 års jubilæum.
Dyrlæge Henning Holm startede hospitalet på Engelsborgvej 38 i 1938 og var sammen med sine kolleger på mange områder en stor foregangsmand inden for arbejdet med familiedyr.
Dyrlæge Uffe Rørbech, som i mange år har været medejer af dyrehospitalet gik i 2011 på pension og solgte sin andel til medejer dyrlæge Ib Toft. Dyrehospitalet har siden 2011 og frem til 2020 været ejet af dyrlæge Ib Toft.
I 2020 overtog Simon Rokkedal ejerskabet af Lyngby Dyrehospital.
Dyrehospitalet har gennem årene gennemgået mange ændringer både i det ydre som i det indre. Vi kan i dag byde jer velkommen i moderne og indbydende lokaler.