Højt avanceret ultralydscanner
Mange sygdomme og diagnoser kan konstateres ved ultralydsscanning.
Ultralydsscanning anvendes i mange sammenhænge ved undersøgelse af sygdomme og konstatering af forandringer i organer. Oftest foretages undersøgelsen uden bedøvelse og er uden smerte for dyret.
Hjerteundersøgelse
Ved undersøgelse af hjertesygdomme indgår ultralydsscanning som en vigtig undersøgelsesmulighed. Sammen med røntgen og EKG har vi mulighed for undersøgelse af hjertes form og arbejdsfunktioner, hvilket kan hjælpe til diagnosticering og fremtidige behandlingsstrategi.
Bughuleundersøgelse
Ved ultralydsscanning af bughule kan mange organforandringer, som opstår ved sygdomme, oftest konstateres. I forbindelse med vævsprøveudtagelse kan ultralydsscanning også være en stor hjælp til en mere eksakt diagnose.
Drægtighedsundersøgelse
I forbindelse med drægtighed kan ultralydsundersøgelse være til stor hjælp uden risiko for fostrene.