En endoskopisk undersøgelse foregår med kikkertudstyr, som danner et video-billede på en skærm. Herigennem kan forskellige organer undersøges. Gennem en indbygget arbejdskanal i kikkerten er det muligt at udtage vævsprøver (biopsier) og fjerne fremmedlegemer.
Endoskopi er en skånsom og non-invasiv diagnostisk undersøgelse, hvor dyret ikke skal igennem samme ophelingsperiode som efter ”klassisk kirurgi”.
Afhængigt af hvilket organ, som skal undersøges, anvendes forskellige kikkerttyper.
Vi udfører følgende endoskopiske undersøgelser på Lyngby Dyrehospital:
- Gastroskopi: Undersøgelse af spiserøret, mavesækken og den forreste del af tyndtarmen.
- Coloskopi: Undersøgelse af tyktarmen.
- Rhinoskopi: Undersøgelse af næsehulen.
- Tracheo- og bronchoskopi: Undersøgelse af luftrøret og lungerne.
- Vaginoskopi: Undersøgelse af skeden hos hundyr.
- Cystoskopi: Undersøgelse af blæren.